Om os
Hvad er BUNDGAARDs?
Navnet ”Bundgaards” er særligt, da det hylder husets tidligere ejer, Tage Bundgaard som var en af byens store ildsjæle – han var bl.a. primus motor i bevarelsen af Højer Mølle i 1970erne.
Huset, der i mange år husede Bundgaards Boghandel er beliggende Storegade 21 i centrum af Højer.
Højer er en by ved Vadehavet, beriget med UNESCO verdensarvsstatus og en nationalpark som nærmeste nabo. Årligt tiltrækker Højer talrige turister, der enten vandrer ad Marskstien, cykler på den nationale cykelrute, udforsker byens historiske bygningsarv eller betages af det rige dyreliv med vadefugle og det imponerende naturfænomen – Sort Sol.